Adolf

Verse: Adolf var af stand velbåren men han elsked Thora uden held så styrted han sig lige ud fra Rundetårn og slog sig rent forskrækkeligt ihjel Hul i det Thora sad og græd ved nålen Da hun fik at vide Adolfs død så gik hun hen og drak af vitriålen og døde af den slemme drik hun nød Hul i det Verse: Adolfs fader tålte ikke at hans søn så skammeligt omkom; så traurig hængte han sig i en strikke da først han havde drukket flasken tom Hul i det Moderen fik knapt fornummen at de andre sådan vandret bort så hun sig tog en snaps af opiummen og sov sig død, ak, livets fryd er kort Hul i det Verse: Deres skrædder var af slagsen da han mærked, kunderne blev væk myrded han sig samme dag med saksen Da konen så det, døde hun af skræk Hul i det Og en mand, som kom fra Fyen, skønt han slet, slet ingen havde kendt da han så, hvor galt det var i byen skød han sig ved Thoras hus omtrendt Hul i det Jeg, som drejer denne kasse jeg er ked af livet, ser I vel men jeg vil ikke dø som denne masse Nej, jeg vil langsomt drikke mig ihjel Hul i det