Spaend Livremmen Ind

Han toner frem der på skærmen Der sidder han og dirrer en stund Så tager han sig vældig sammen og åbner sin slikkede mund Hans ansigt er hærget af sorger Hans smil er tungt som bly Så blævrer det om hans mundvig som en natmad med lyserød sky (og han si'r:) Spænd livremmen ind, spænd livremmen ind, vis samfundssind Na Na Na ... Na Na Na ... Vores hænder de søger til bæltet og vi gir den et par takker til For vi vil gerne gøre alt hvad han sir at samfundet vil Og de må nødvendigvis passe når det er ham der fortæller os det For vi har selv stemt på ham og valgt ham Men vi blir tynde og blege, mens han blir ve' (med at sige:) Spænd livremmen ind... Men det er lige meget hva han hedder og det’ lige meget hvor flink han er For det er hans rolle i spillet der bestemmer hva han sir og gør Hans ansigt er hærget af sorger Han smil er tungt som bly Men han er en pligtopfyldende borger så han bliver sid'ne på sin vattede, lyserøde sky (og si'r:) SSpænd livremmen ind... Hør! Der er noget der knirker når vi viser samfundssind Nå, det er bare lyden fra dem der spænder tyve huller ud, når vi spænder ind For han er et fugleskræmsel Der ska få os til at dukke os ned så at dem der sidder på flæsket ka sidde og mæske sig i fred Så ta'r vi da hans livrem og ser hans stikkelsbærben Vi lægger den om halsen på ham og spænder den tyve huller ind Så kommer turen til hans forædte venner Vi ta'r dem i et eneste bundt For deres livrem er så lang så lang at den sagtens kan nå hele vejen rundt (kom så kammerater:) Spænd livremmen ind...